En hjælpende hånd: Lavpraktiske råd til dig, der er udvekslingsstuderende på Sorbonne

Til udvekslingsstuderende på Sorbonne: Hvordan du sikre, at KU og de andre diverse institutioner, med det samme godkender din POA og eksamensark og hvad der sker, hvis de ikke gør.

kPROLOG

Der er meget man skal forhold sig til som erasmusstuderende på Sorbonne. Serien ”En hjælpende hånd” er en navigationsguide til danske erasmusstuderende på Sorbonne. Jeg var på udveksling sidste år fra efteråret 2023 til sommeren 2024, og jeg begik stort set alle de fejl man kunne. Det hjalp heller ikke, at jeg tog alle min kurser på et helt nyt faktuelt. Heldigvis står man aldrig alene. Hvis der er noget som kan samle mennesker på tværs nationaliteter, så er den fælles oplevelse af at miste orienteringsevne, når man træder i en af Sorbonnes bygninger. Med det her post, begynder  jeg midt i det hele og med det allervigtigste. Slut-november er det mest stressende tidspunkt på ens udvekslingsophold. Det er der, hvor man kæmper med alt for mange eksamener, og alligevel skal huske at bruge tid på papirarbejdet. Hvis man ikke har styr på balancegangen, går det ikke bare lidt galt, men rigtig galt. Derfor her en reminder om at huske din POA og ikke glemme at fået tilføjet ECTS-point lige så snart det er muligt. Velkommen til lavpraktisk kaos.

Til dig, der er afsted som udvekslingsstuderende på Sorbonne, så er det her en tidssensitiv reminder om at være særligt opmærksom på din POA (proof of attendance) og dit eksamensark - så du ikke kvajer dig ligesom mig. Måske tænker du, at det er lige tidligt nok at tænke på det, der er jo stadigvæk én hel måned tilbage. Det forholder sig dog sådan med de her dokumenter, at det kan være næsten umuligt at rette op på, hvis det går galt med en dato eller et stempel. Og vi vil jo alle sammen gerne have vores ekstra Erasmus-penge tilbage når vores ophold er afsluttet. Hvis du ikke er overbevist eller bare har brug for emotionel support, er du velkommen til at læse teksten nedenunder. Hvis du bare gerne vil have at vide hvordan du sikre dine papirer kan du scrolle ned til sidst på side.

De fleste af jer står nok i Sorbonnes totale eksamens-stress og er lammet af det chok, der opstår, når det går op for én, at det eksamenspres, der opstår i midt oktober ikke aftager, men i stedet forsætter indtil slutningen af december. Mere om det på et andet tidspunkt. Uanset, så er det ikke en nem prøvelse at stå igennem, og du har nok på nuværende tidspunkt indset, at det simpelthen ikke er timer nok i døgnet til at følge med i det hele til U.G. Dit fokus er nok reduceret til overlevelse og noget med ikke at give slip, og et succeskriterie, der handler om bare at blive ved med at holde fast i karrusellen. Til dem, der tager fag på Sorbonne, som de aldrig har haft på uni før, her et ekstra pøjpøj til jer.

Så hvordan navigerer man så i det kaos, som det er at tage eksamener på Sorbonne samtidig, at der er dokumenter som skal stemples og andre bureaukratiske mærkværdigheder? 

Hvis du er som mig, så er dit fokus nok først  og fremmest at komme nogenlunde igennem eksamenerne, og du satser på, at det giver sig selv at få udfyldt diverse Erasmus papirer, når den tid kommer. Kort sagt: ingen grund til unødvendig bekymring og ekstra stress. Men det kan virkelig gå galt med de her papirer, så jeg vil anbefale du skifter din taktik ud. Clashet mellem den franske kultur og den danske forvandler de to systemer til en stor enigma-maskine. Uløselig. Du er nok efter nogle måneder som studerende på Sorbonne blevet vant til, at der er flere smuthuller i det franske system og fra gamle rammer, at der er fleksibilitet i de danske systemer i form af dispensationsansøgninger. Ergo, er vi (hvert i fald os der ikke placerer formelle krav særlig højt på vores prioriteringsliste) nok vant til, hvis det ikke går, så går det nok alligevel. Men det her går ikke. Det bliver for kedeligt og møjsommeligt at gå i detaljer omkring, hvor galt det gik for mig som følge af den tankegang og hvorfor. I stedet skal en sidste ting nævnes, inden det gyldne-kort præsenteres: Det er fair at tro på at alting går. Det er langt ude, at de to system på ingen måde kan arbejde sammen. Det er ikke uansvarligt at tror, at det hele nok skal gå. Systemer er trods alt lavet af mennesker og ikke omvendt. Men når det kommer til erasmus-papirer, gør du dig selv en tjeneste ved at være på forkant, lad værd med at prøve at lave nemme løsninger og frem for alt sæt ’det går nok- tilgangen på pause for en lille stund. Her er hvad du skal være opmærksom på og hvad du skal have styr på i god tid.

Ting man skal gøre for at få ens karakterudskrift godkendt i første forsøg i Danmark

  • Sorbonne sender dit karakterudskrift til din ku-email

  • Nogle gange sender de et karakterudskrift som ikke er et gyldigt dokument. Hvis det ikke er gyldigt, står der ”Non certifié”. I det tilfælde skal man selv sende dem en email og bede om den    udgave det er ‘officiel’-gyldig. Du kan bare copy-paste min franske email i bunden.

  • Sorbonne skal tilføje din ECTS-point til dit karakterudskrift – og det gør de kun i hånden.

  • Kontoret er åbent fra 10 – 12 - nogen dage et par timer længere. Der hænger et skema på døren for, hvornår det præcist har åbnet. Kontoret er lukket i ferier.

    Inden du tager hen til Sorbonne-kontoret for at få indskrevet dine ECTS

  • Du skal printe din karakterudskrift ud og tage den med. Hvis ikke, så sender Sorbonne-kontoret dig hjem igen, og beder dig om at komme tilbage med en printet version.

  • Du skal tage din OLA med enten i digitalt eller printet form (Sorbonne bruger den til at tjekke, hvor mange ECTS dine kurser har været). Det er ikke nok at tage kursus-brochuren med.

    Når du er inde på Sorbonne-kontoret

  • Sorbonne skal både stemple og underskrive din Proof of Attendance – i hånden. Stemplet er ikke nok.

  • Tjek alle datoer på din POA. Der er sket, at de ikke sætter den samme dato for ankomst under sektionen ” Depature ” under ankomst. Så dobbelttjek alle datoer inden du forlader Sorbonne-kontoret. Ellers bliver dit stipendium udregnet forkert.

  • COPY PASTE email til dem der skal spøge om det officielle eksamensark:

    Bonjour

    Je suis étudiante Erasmus. J'ai reçu mes notes dans E.N.T et je n'ai pas reçu le mail avec mes notes. 

    Est-ce que le document que je vais recevoir dans un email, le document officiel?

    Quand je retire le document sur E.N.T, le pdf dit: "Non certifié". Donc, quel est le document qui a les notes "certifiées"?

    Où et  comment est-ce que je peux retirer le document certifié (pour mes notes)?

    Merci d’avance

    Bien cordialement,

    Davidsen Sofie

    OBS: Det er ikke det bedste fransk, men den virkede.

    Andet

  • At få resten af dit Erasmus-stipendium tilbage er ikke det sammen som at søge merit

  • Der kommer et separat indlæg om merit

Bemærk, at det i sommers dog ikke var muligt at få svar fra den email, og den eneste løsning var at tage til Paris og hen til deres kontor. Angående godkendelser af kurser samt underskrift af ens ’Arrival’, så kommer der også en oversigt om det i andet indlæg.  

Eksempel på, hvor galt det kan gå

Jeg var ude i dårlig tid og tænkte, at det hele nok skulle gå. Jeg forsøgte at finde smutveje omkring stort set alle de nedstående punkter, og kan konkludere, at det ikke er muligt. Jeg blev faktisk nødt til at flyve tilbage til Paris efter sommerferien for at få tilføjet min ETCS-point - også selvom selve det danske Erasmus-kontor var i direkte kontakt med Sorbonne for at få dem til at lave en undtagelse. Det samme gjaldt min POA. Fordi den kun havde fået stemplet og ikke underskriften, skulle dokumentet sendes direkte til det danske Erasmus-kontoret for at være gyldig, og det endte Sorbonne simpelthen med aldrig at gøre. Hvorfor er en gåde. Det kom først i orden efter jeg var fløjet tilbage til Paris og fik tilføjet underskriften. Mine papirer er blevet godkendt nu, men det er først den her december altså den 01/12/24, at jeg får udbetalt min resterende del. 

Min universitetsbygning i Paris (3 Rue Michelet)  en lørdagmorgen lidt i otte  i slut november  2023